Osho Rajneesh, (jeg lærte ham at kende som Bhagwan Shree Rajneesh) var en indisk mystiker og blev min første lærer. Jeg fik en fotokopieret tale af en af mine venner. Det var første gang i mit liv, jeg mødte ord, som jeg stolede 100 procent på. Jeg måtte tættere på det menneske. Foråret 1983 blev jeg discipel af Bhagwan.
Michael Barnett, som selv var tidligere discipel af Bhagwan, blev min anden og vigtigste lærer. Jeg mødte ham sensommeren 1984 i København og faldt straks for hans udstråling, hans smag for musik og hans humor. Fik navnet Domini januar 1985 – Domini betyder of or belonging to God. Jeg følte jeg hørte til blandt folkene omkring Michael Barnett. Det blev syv meget stærke år, hvoraf jeg boede 3 år i MB's community. Jeg opfatter den tid som min mest intensive læretid. Her fik jeg min uddannelse som terapeut, og den endelige ”eksamen” kom sommeren 1992, hvor jeg kørte galt på vej hjem fra et kursus i Frankrig. Min venstre arm blev hårdt kvæstet og jeg lå på hospitalet i halvanden måned. I den tid voksede min interesse for og indsigt i Healing. ”Eksamen” fordi alt i mig accepterede situationen og jeg indså, at jeg havde fået det, jeg var kommet for at lære.
Papaji, som var oplyst discipel af Ramana Maharshi, besøgte jeg i Indien i 1994, simpelthen fordi jeg måtte mærke, om der var mere at hente, end det jeg havde fået hos Michael Barnett. Jeg var der en måned, men mit allerførste møde med Papaji satte tingene på plads: nej, der var ikke andet, end det jeg allerede havde set - følelsen af at være til Satsang med Papaji var den samme, som jeg kendte så godt. Just being here and now and accepting anything which appears. Og Papaji tilføjede kryptisk: and rejecting anything which does not appear.
Ramana Maharshi, indisk mystiker, mødte jeg gennem bøger og fotos. Stilheden, han rummede, var så overvældende, at jeg bilder mig ind, jeg stadig kan mærke den. Han døde i 1950.
Dagen efter jeg var vendt hjem fra et års ophold hos Michael Barnett i Italien, gik jeg på biblioteket og fandt en bog, der hedder ’Jeg er det’ - på engelsk ’I Am That’ - af Nisargadatta, som var en anden indisk mystiker. Jeg læste dagligt i bogen adskillige år efter. Hans ord føltes som en slags overbygning på de mange års meditation. Nisargadatta talte i dagligdags vendinger, og han opfordrede folk til ganske enkelt at leve et almindeligt liv og gå totalt ind i ’Jeg er-følelsen’.
Eckhart Tolle har skrevet bogen 'Nuets kraft'. Genial bog - fuldstændig nede på jorden og helt enkel at læse. Stor inspiration for både min kone Emilie og mig. Tolle formidler den eviggyldige lære om den meditative tilstand på en meget klar måde.
Han har skrevet forordet til bogen 'Diamanten i din lomme' af Gangaji. Hun formidler mesterligt sin version af Det, vi alle leder efter! Læs den bog!
Og forleden dag dukkede så Byron Katie op i form af en bog, der hedder: 'Lykken har tusind navne'. Kæmpe inspiration for Emilie og mig!